Politi: Fanget en nøgleperson
Se, hvad politiet siger til hård narkodom
Et 39-årigt medlem af rockergruppen Hells Angels kan nu se frem til mange år bag tremmer.
Det blev en realitet, efter at landsretten i dag valgte at idømme ham 14 års fængsel for besiddelse af 42,5 kilo amfetamin og en liter opløst amfetamin, som han ville sælge videre.
Den 39-årige mand var ellers blevet frifundet i byretten, men dom valgte landsretten i dag at omstøde.
Vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen fra Østjyllands Politi fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at man hos politiet er meget tilfredse med, at landsretten har valgt at dømme anderledes:
- Vi er særdeles tilfredse, fordi det også denne gang er lykkedes os at få en dem, vi mener, er, nøglefigurerne bag den organiserede kriminalitet i Østjylland, siger han.
Også en anden 39-årig Hells Angels-rocker blev idømt et år og tre måneders fængsel i samme sag. Han var tiltalt for besiddelse af 27 kilo hash.