Politi efterlyser vidner

To mænd fortsat sporløst forsvundede

00:55

Foto: TV SYD.

1 af 2

To unge mænd sejlede formentlig ud i en gummibåd ved 22-tiden i går aftes, og de to unge mænd er fortsat savnede. Al disponibelt mandskab er sat ind i eftersøgningen, og der søges blandt andet fra F-16 fly, redningshelikoptere og mange fartøjer i havet ud fra Horsens' kyst.  

Politiet oplyser nu folk til at bidrage med oplysninger, der kan hjælpe i efterforskningsarbejdet.

- Hvis der er nogen mennesker, der har set to unge menesker trække båden ud i går aftes, så vil vi meget gerne vide noget. Hvis der er nogen, der har set en sort gummibåd ligge et mystisk sted langs med strandkanterne et eller andet sted, så må de også meget gerne sige til, siger Brian Abild, indsatsleder fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Udover at lede med fly, helikoptere og fartøjer til søs, så søger politiet samtidig med hunde på land.

Se interview med indsatsleder Brian Abild i videoen øverst i artikelen.