Kreditkorttyveri: Mand har selv henvendt sig til politi
En kreditkorttyv har brugt for over 160.000 på et stjålet kreditkort
Opdateret: Manden har selv henvendt sig til politiet, og han efterlyses derfor ikke længere.
En mand stjal et kreditkort i Viborg og misbrugte det herefter for over 160.000 kroner.
Kreditkorttyveriet fandt sted mellem den 23. og 24. april i år. Gerningsmand haft held med at aflure pinkoden og har derefter kunne misbruge kortet.
Læs også
Manden benyttede blandt andet kortet til at købe elektronik i fire forskellige butikker i Aarhus-området, heriblandt Bilka i Tilst, ComputerCity og nethandlen Proshop.
- Det, han har købt, går meget igen i de forskellige butikker. Det er mest computere, både stationær og bærbar, og så er det tv, siger pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Janni Lundager til tv2oj.dk.
Herefter har han også brugt kortet i Odense.
Kortet er blevet misbrugt til en samlet værdi af 162.329,44 kroner.