Politi efterlyser bil i sag om iskold listetyv: - Det er frækt

Listetyv ville 'hente medicin'

Politiet vil gerne høre fra folk, der har set en koksgrå Suzuki Gran Vitara med registreringsnummet AX 40 426.  Foto: Rigspoitiet / Suzuki

En mand fra Odder-kanten blev noget overrasket, da han fredag formiddag var på vej hjem til sit hus.

Mens han kørte mod huset, blev han mødt af en modkørende bil i høj hastighed. Det var ikke en tilfældig bil, der racede mod ham, men mandens egen bil - en koksgrå Suzuki Gran Vitara, der tilhører husstanden.  

Læs også Tyveri fra gravsted fem gange: - Forstår ikke folk kan synke så lavt

Det var ikke som sædvanlig mandens kone, der førte bilen, men en yngre mand, som husejeren ikke kendte.

- Det synes han er mærkelig. Han standser bilen og tager kontakt til manden. Den yngre mand forklarer, at han er på vej for at hente noget medicin til anmelderens kone, siger Michael Ørum Møldrup, vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter: 

- Der er selvfølgelig nogle alarmklokker, der ringer hos ham, men inden han får set sig om, er den yngre mand kørt fra stedet.

Beskrivelse af listetyv

Dansk mand 
20-25 år
Almindelig kropsbygning
Kort lyst hår og skægstubbe
Talte dansk
Iført grå dunjakke

Hævekort mangler

Bag ved mandens bil kørte en mørkeblå Toyata Aygo som også forlod stedet. 

Da manden kom hjem, snakkede han med sin kone, der ikke mente, at hun havde haft gæster, mens manden var væk.

Han har været inde i huset og tage nøglen til bilen.

Michael Ørum Møldrup, Østjyllands Politi

Det viste sig dog, at der ud over bilen også manglede et hævekort og diverse andre værdigenstande. Hævekortet er siden blev misbrugt.

- Alt tyder på, at der er tale om en listetyv. Han har været inde i huset og tage nøglen til bilen. Det er et frækt tyveri, og det er også utrygsskabende, siger vagtchef Michael Ørum Møldrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Elisabeth begik fejl i IKEAs scan-selv-kasse: Beskyldt for tyveri

Politi: Har du set bilen?

Bilen, som blev stjålet fra husstanden, er en koksgrå Suzuki Gran Vitara med registreringsnummet AX 40 426. 

- Vi vil gerne høre fra folk, der måtte have set bilen, lyder det fra vagtchefen.

Læs også Fakkeloptog for stramning af dyreværnslov: - Vi kan ikke være det bekendt

Den kølige tyv er formentlig kommet til ejendommen i den mørkeblå Toyata Aygo, der fulgte efter husstandens Suzuki Gran Vitara, da listetyven kørte fra mandens hus.

Den blev ført af danskudseende kvinde med sort hår, som politiet antager er en medgerningsmand.