Politi: Efterlyser 16-årig pige

Har været forsvundet siden den 30. august

Østjyllands Politi efterlyser nu den 16-årige Julie Behrens Christensen.

Hun har været efterlyst siden den 30. august, hvor hun forsvandt fra sin bopæl på en institution i Aarhus.

Julie Behrens Christensen er 170 centimeter høj, almindelig af bygning og har langt, brunt hår.

Ifølge Østjyllands Politi har der været telefonisk kontakt med hende, siden hun forsvandt.

Hvis du har set Julie Behrens Christensen eller på anden måde har oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.