Politi: Der er spejlglat!
Tre ulykker inden for 20 minutter
10. dec 2014, kl. 20:53
Mere end 30 dage gammel
Haglbyger har onsdag aften gjort vejene omkring Skanderborg spejlglatte. Så glatte, at tre biler inden for bare 20 minutter er forulykket.
- Vi har senest haft en familie på fire, der er kørt ind i autoværnet og bilen er derefter rullet rundt. Heldigvis er ingen kommet noget til, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er haglbygerne, der har forårsaget isslag, og det kan man, i følge politiet, ikke bare salte væk.
- Vi kan ikke gøre andet end at advare mod de usædvanlig glatte veje. Så pas på - og kør forsigtigt, lyder opfordringen fra vagtchefen.