Politi bekræfter: Rådhusbrand i Grenaa var påsat

Østjyllands Politi har siden onsdag undersøgt branden på rådhuset i Grenaa. Nu bekræfter politiets teknikere, at branden var påsat.

01:33

Politiet har både fundet ud af, hvor og hvordan branden startede.

En indbrudstyv har været skyld i branden på rådhuset natten til onsdag. Det slår politiets teknikere, der har undersøgt gerningsstedet, fast.

- Blandt andet er det lykkedes at finde frem til, hvor på rådhuset branden er opstået, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Læs også Politi: Indbrudstyv startede rådhus-brand i Grenaa

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor og hvordan indbrudstyven har sat flammer i bygningen, men de har tidligere fortalt, at flere kontorer var gennemrodet, og på daværende tidspunkt var teorien, at branden opstod i den forbindelse.

Læs også Politiet undersøger om brand på rådhus er påsat

Politiet er nu færdige med at undersøge rådhuset og efterforsker sagen med henblik på at finde frem til gerningsmanden. Imens det arbejde pågår, ønsker politiet ikke at oplyse yderligere om sagen. 

Politiet er færdige med at undersøge rådhuset, efter at være fundet frem til, at branden var påsat.

- Vi ved ikke, hvem gerningsmanden er, ligesom vi ikke kender årsagen til, at han har startet en brand, siger kommunikationsrådgiver Jeanette Løv Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Branden blev anmeldt til politiet klokken 03.45 natten til onsdag.