Politi beder om hjælp

Ingen spor af Grethe Ditlefsen på videoovervågning

Foto: Politiet / privatfoto

Det er nu næsten en uge siden, at 79-årige Grethe Ditlefsen forsvandt fra et plejehjem i Hjortshøj.

Den 79-årige demente kvinde blev sidst set tæt ved den lokale togstation. Østjyllands Politi har nu gennemset videomaterialet fra DSB og overvågningsbilleder fra busser men uden held.

- Vi håber, at vi stadigvæk er i stand til at finde hende i live. Vi opfordrer folk til, der bare har den mindste mistanke om at kunne have set hende om at kontakte os siger vagtchef Thomas Byrial Jørgensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Eftersøgningen af Grethe Ditlefsen besværliggøres af, at den 79-årige kvinde ikke havde mobiltelefon eller hævekort med sig, så politiet kan ikke gå efter den type spor.

Har du set Grethe Ditlevsen kan Østjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.