Polakker taget på fersk gerning
En polsk familie blev i eftermiddag anholdt på gaden i Randers. I deres bil fandt politiet tyvekoster fra butikker i nærheden.
27. feb 2004, kl. 18:47
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Randers har anholdt en polsk familie og afhører dem her i aften om butikstyveri for omkring 40.000 kroner.
En patrulje spottede i eftermiddag en tysk indregistreret bil, der holdt lidt mærkeligt parkeret. Da betjentene kiggede nærmere på bilen, så de nogle varer ligge halvt tildækket i bilen. Umiddelbart efter så de et midaldrende ægtepar komme gående med deres søn.
Det viste sig, at kvinden var iført tre, dyre jakker stjålet i en herretøjsbutik i nærheden. Bilen indeholdt en ny barnecykel, værktøj og en masse dyrt herretøj.
Familien bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen formiddag.