Polakker arbejdede under usle forhold
På en jobpatrulje fandt 3F underbetalte polakker i gang med at renovere villa i Silkeborg.
17. okt 2007, kl. 13:46
Mere end 30 dage gammel
Dårlig løn og en luftmadras på gulvet var hverdagen for en række polske arbejdere, som 3F fandt under en jobpatrulje i Silkeborg.
- Det var noget forfærdeligt noget, siger faglig medarbejder i 3F Jørn Wulff til Midtjyllands Avis. Han betegner de polske arbejderes forhold som elendige og kummerlige.
Den var også gal med sikkerheden på polakkernes arbejdsplads, og syv af polakkerne har valgt at rejse efterbetalingskrav mod virksomheden Neuhaus, der stod for renoveringen af villaen.
Direktøren for firmaet Neuhaus afviser, at han har brudt den indgåede overenskomst.