Pokalfinaler skal spilles i Århus
Århus er en utrolig sportsglad by, mener Dansk Håndbold Forbund, der placerer kommende års pokalfinaler i NRGi Arena.
18. okt 2007, kl. 19:14
Mere end 30 dage gammel
Dansk Håndbold Forbund (DHF) og Sport Aarhus Events indgik torsdag en aftale, der betyder, at både damernes og herrernes pokalfinaler skal spilles i Århus fra 2007 til 2010.
Samtidig er de to parter blevet enige om, at GF World Cup ligeledes skal foregå i NRGi Arena de næste tre år.
- I de seneste år har DHF med stor succes afviklet pokalfinalerne og GF World Cup i NRGi Arena. Vi oplever Århus som en utrolig sportsglad by, hvor folk forstår at værdsætte flot håndbold. At aftalen løber over tre år, giver os optimal arbejdsro til at arrangere de to turneringer, skriver DHF i en pressemeddelelse.