Pølsemand må alligevel beholde sin pølsevogn: - Jeg er mega glad

Flere politikere i Horsens ville rive Tung Nguyens pølsevogn ned og erstatte den med en arkitekttegnet madbod til 800.000 kroner, men nu får den formentlig lov at blive.

Pølsemand Tong Nguyen skulle tvangsflyttes fra sin pølsevogn, fordi kommunen mener, den er for grim, men nu får han med stor sandsynlighed lov at blive. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

På torvet i Horsens er smilet tilbage hos byens pølsemand, Tung Nguyen.

For bare fire dag siden var meldingen fra byens politikere nemlig, at hans pølsevogn skulle rives ned, fordi de mente, at den var for grim.  

Det er noget af en lettelse. Jeg er mega glad, og det ser lidt lysere ud nu.

Tung Nguyen, pølsemand, Horsens

Men nu har politikerne ændret mening, og det betyder, at pølsevognen får lov til at blive.

- Det er noget af en lettelse. Jeg er mega glad, og det ser lidt lysere ud nu – jeg kan beholde min pølsevogn, siger Tung Nguyen.

01:54

VIDEO: Tung Nguyens pølsepalæ på Torvet i Horsens skal alligevel ikke erstattes af en arkitekttegnet madbod. Video: TV Syd.

Luk video

Skulle erstattes af arkitekttegnet madbod  

Et socialdemokratisk flertal i kommunens plan- og miljøudvalg havde ellers besluttet at fjerne pølsevognen og erstatte den med en arkitekttegnet madbod til 8.000.000 kroner.

Denne bod vil ikke give mulighed for indendørsservering, og Tung Nguyen vil heller ikke have råd til at leje sig ind i boden. Derfor gik flere politikere på barrikaderne.

Læs også Pølsevogn skal erstattes af madbod til 800.000 kroner

Nu har borgmesteren så sendt et ændringsforslag til stor glæde for en af forkæmperne.

- Jeg synes, at det er rigtig glædeligt, at borgmesteren har lyttet og indkaldt partierne til en drøftelse omkring det, siger Michael Nedersøe (Dansk Folkeparti), der er medlem af Plan og Miljøudvalget i Horsens Kommune.

05:19

VIDEO: Der var ikke just smil i pølsevognen på torvet, da politikernes plan om at rive vognen ned blev offentligjort. Video: TV Syd.

Luk video

Det nye ændringsforslag skal i byrådet på mandag. Her vil Michael Nedersøe og Dansk Folkeparti stemme for. 

- Vi stemmer for ændringsforslaget, fordi vi selv har været med til at kigge på det. Og det giver mulighed for at den eksisterende, funktionelle pølsevogn kan blive på sin plads, siger Michael Nedersøe.

Horsens borgmester, Peter Sørensen, ønsker ikke at kommentere på ændringsforslaget.

Læs også Vognen er for grim: Kommune vil tvangsflytte pølsemand

Kræver en renovering

Ændringsforslaget lyder på, at det ikke er et krav, at torvet skal have en arkitekttegnet madbod, men at Tung Nguyen derimod fortsat skal have mulighed for at leje pladsen på torvet og beholde sin pølsevogn med indendørsservering.

Han skal dog lave nogle mindre renoveringer.

Læs også Storinvestor tror på Aarhus Lufthavn: Vil tredoble passagerantallet

- Jeg er indforstået med det, for vi er i 2019 i dag, og vognene er mere end 20 år gammel, så vi skal shine den op, og det er jeg indforstået med, at vi skal gøre, siger Tung Nguyen.

Nyheden spreder også glæde blandt pølsevognens gæster. Blandt andet hos Alf Jensen, som er stamgæst.

- Det, synes jeg, lyder rigtig godt. Det er en god pølsevogn, som vi har haft i mange år, så vi kan ikke undvære den, siger Alf Jensen.

Sådan ser pølsevognen ud i dag, og nu lader det altså ikke til, at en dyr madbod skal erstatte den.  Foto: Camilla Rytz, TV SYD