Plejesjusk var kendt i et år
Allerede for et år siden kritiserede Arbejdstilsynet, at arbejdspresset i plejeboligerne Hestehavehusene var alt for stort.
Århus Kommune har i et år kendt til de kritisable forhold i de århusianske plejeboliger Hestehavehusene i Højbjerg under Lokalcenter Holme/Skåde, skriver JP Århus.
I flere rapporter fra Arbejdstilsynet, Bedriftssundhedstjenesten (BST) og kommunens eget tilsyn fortælles der om uacceptable forhold for både beboere og ansatte.
Alligevel greb kommunen først ind, da pårørende stod frem i TV2 / ØSTJYLLAND forrige søndag.
Arbejdstilsynet konstaterede 29. marts sidste år, at »der er flere situationer, hvor ansatte pga. arbejdspres ikke kan reagere på de ældres kald«, at de ansatte ikke »har mulighed for at tage de ældre op, når de ønsker det«, og at ansatte i den forbindelse udtaler: »Hvis man er heldig, falder de hen igen«.
Kommunens eget tilsyn betegnede efter et uanmeldt besøg fem måneder senere personalet som fortravlet. Tilsynet påpegede, at det ikke er forsvarligt, at personalet skal hjælpe beboere på toilettet, smøre pålægssnitter og anrette mad samtidig.
Tidligere nyheder om sagen:Ingen" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13551">Ingen forbedringer på plejehjem (6. marts)Dårlig" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13536">Dårlig ledelse på plejehjem (3. marts)Ældre-chef" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13524">Ældre-chef fritaget for tjeneste (2. marts)Ny" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13513">Ny kritik af plejehjem (1. marts)