Plejehjem fejrede Valdemarsdag: Det kan ske, vi får en snaps

80 plejehjem i Østjylland markerede Valdemarsdag med nyopgravede kartofler og kølig snaps

00:17

- Det kan ske at vi får en snaps, men I skal ikke tro, at det er et drankerhjem, sådan lyder det med et glimt i øjet fra Ove Udengaard, der er beboer på Plejecenter Møllehjemmet i Auning.

Og han suppleres af sin kammersjuk Poul Sørensen:

Læs også Kræftramte Henrik prøvede rutsjebanen: Jeg havde glemt alt det sjove

- Han må ikke få for mange, for så kan jeg ikke følge ham hjem.

Deres plejecenter var et af 80 plejecentre i Østjylland, der torsdag fejrede Valdemarsdag.

Dalede ned fra himlen

Valdemarsdag er dagen, hvor Dannebrog i 1219 dalede ned fra himlen til Kong Valdemar. Dette fejres hvert år den 15. juni. 

Menuen stod på nye kartofler og sild på Plejecenter Møllehjemmet i Auning til Valdemarsdag.

Denne dato falder også midt i sæsonen for nye danske kartofler. Derfor fejrer plejecentre i Østjylland og de ældre dagen med nye danske frilandskartofler og dertilhørende snaps.

Læs også Mads reddede personer i havsnød: Nu vil man skaffe en redningsbåd

Idéen til festlighederne stammer fra en pårørende, som én gang om året tog nye danske kartofler med til sin mand på plejehjemmet. Det er siden år 2000 blevet til en årlig begivenhed koordineret af Danmarks Kartoffel Råd.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.