Plejecenter ramt af infektion
Halvdelen af beboerne på er syge
Ældrecenteret Rosenvænget i Randers er for øjeblikket ramt af sygdom hos både beboere og medarbejdere.
Beoboerne og personalet er blevet ramt af let feber, eksplosiv opkast og diarré.
- Over halvdelen af beboerne samlet set har været ramt af denne her sygdom, siger centerleder Inger Kjærulff Bjerre til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er endnu uvist, hvad der er skyld i sygdommen, og hvilken sygdom der er tale om, men der er foretaget prøver, der skal fastslå det.
Se tv-indslag: Aggressiv virus
Imens er de syge beboere blevet isoleret - noget, der dog har vakt problemer:
- Vi har selvfølgelig lidt en udfordring med beboere, som glemmer, hvad vi har fortalt dem. Så der skal vi selvfølgelig være ekstra opmærksomme, siger Inger Kjærulff Bjerre.
Hør hende fortælle mere om situationen på plejecenteret i videoen øverst på siden, hvor hun også fortæller, hvordan de pårørende har taget det.