Planter træer i januar
Vejfolkene i Skanderborg Kommune er gået i gang med at plante træer, nu hvor de ikke skal rydde sne.
Januar er normalt en måned, hvor kommunale og andre gartnere end ikke ville få en feberfantasi om at plante træer. Derimod er årets første måned oftest højsæson for snerydning.
Men i år har det usædvanligt lune vejr ændret arbejdsgangene for blandt andre medarbejderne i Skanderborg Kommune. Sneplovene er skiftet ud med skovle.
Billederne her stammer fra Dyrehaven, der i sommermånederne lægger græs til Skanderborg Festivalen. Den bliver i disse dage forskønnet med nye ege- og magnoliatæer.
De kommunale vejfolk har også mange andre opgaver, der normalt hører varmere årstider til.
Bl.a. skal de i gang med at luge ud i de mange kommunale blomsterbede, da ukrudttet også har glemt at kalenderen skriver januar.
Se indslaget om det usædvanlige vinterarbejde i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.