Plan for højhus i Ry

Silkeborg-arkitekter og midjysk selskab vil opføre 14 etager højt hus i Rys nye bydel Kildebjerg.

Moden med at bygge højhuse er nu også kommet til Ry. Tegnestuen Arkitekthuset i Silkeborg har tegnet et 50 meter højs hus med 14 etager, som det midtjyske ejendomsudviklingsfirma Epco vil opføre i den nye bydel Kildebjerg Ry.

Huset, som endnu ikke er godkendt af kommunen, har allerede fået navnet Harlekin på grund af et karakteristisk overflademønster i såkaldte harlekin-tern.

Det er arkitektens og bygherrens plan, at de fire nederste etager af højhuset skal bruges til erhverv og have plads til 150 medarbejdere. De 10 øverste etager skal være ejerboliger.

Højhuset skal behandles politisk af Skanderborg Kommune i september, og byggeriet forventes at gå i gang til efteråret 2008, hvis politikerne giver lov.