Plakater til EU-valg kan hænge længere i Aarhus Kommune

Af hensyn til frivillige, der hænger valgplakater op, har Aarhus Kommune sagt, at de kan tages ned samtidig.

Byrådspolitikerne i Aarhus Kommune vil dispensere og lade EU-valgplakaterne hænge længere tid end normalt. Foto: Jeppe Olsen

Ansigterne på de politikere, der stiller op til europaparlamentsvalget, får lov at pryde gadebilledet i Aarhus Kommune længere end ventet. 

Af hensyn til de mange hundredvis af frivillige og den sunde fornuft har vi besluttet, at man godt kan pille plakaterne ned samtidig.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Normalt skal plakaterne tages ned senest otte dage efter valget, men byrådspolitikerne i Aarhus vil dispensere og lade dem hænge lidt længere. 

Det oplyser Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i kommunen. 

Læs også Aarhusiansk ægtepar har over 600 valgplakater i garagen

Kommunen har fået tilladelse til, at valgplakaterne til europaparlamentsvalget kan tages ned samtidig med plakater til folketingsvalget.

01:08

VIDEO: Lørdag klokken 12.00 måtte landets folketingspolitikere finde strips og stiger frem. Valgplakaterne skulle op at hænge i lygtepælene. Og overalt i det østjyske var der rift om de gode steder. Ikke mindst i Silkeborg.

Luk video

Det betyder, at de mange partier, der allerede har været afsted to gange for at hænge plakater op, kan spare en køretur, når de skal pilles ned.

- Af hensyn til de mange hundredvis af frivillige og den sunde fornuft har vi besluttet, at man godt kan pille plakaterne ned samtidig, siger Simsek.

Jeg har fået henvendelser fra forskellige partier i byen, og senest er der to byrådsmedlemmer, der har spurgt, om det kan udsættes.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

- Jeg har fået henvendelser fra forskellige partier i byen, og senest er der to byrådsmedlemmer, der har spurgt, om det kan udsættes, lyder det videre.

01:10

VIDEO: Et aarhusiansk ægtepar havde inden valget blev udskrevet 600 valgplakater i garagen.

Luk video

Rådmanden påpeger, at Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunen har været i kontakt med Vejdirektoratet, der har givet opbakning til beslutningen.

Valgplakaterne til europaparlamentsvalget og folketingsvalget, der hænger i Aarhus Kommune, skal pilles ned senest otte dage efter 5. juni. Borgerne i Danmark skal stemme til europarlamentsvalget 26. maj.

Læs også Hærværk mod politikere: Brændte bannere og plakater i flere byer

Københavns Kommune kan også se det smarte i at give partierne lov til at tale valgplakaterne ned samlet.

- Det vil gøre det nemmere for alle parter, hvis valgplakaterne kan tages ned i ét hug, når nu de to datoer er så tæt på hinanden, siger enhedschef Jakob Hjuler Tamsmark fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

- Derfor har vi i København også henvendt os til Vejdirektoratet for at få dispensation fra reglerne, så man kan forlænge fristen på at nedtage EP-valgplakaterne, siger han i en skriftlig kommentar.