Pladsmangel: Musikhuset sælger ud af designermøbler
Musikhuset Aarhus sælger ud af gemmerne, fordi der mangler plads i magasinerne
Musikhuset Aarhus sælger ud af ubrugte effekter. Det handler om PH-lamper, Arne Jacobsen stole, gamle kunstplakater og bøger. Alt sammen står og samler støv i Musikhuset depoter. For effekterne, der har en betydelig værdi, bliver ikke længere brugt.
Derfor vil Musikhuset nu rydde op, og holder et oprydningssalg på søndag.
- Der hober sig en masse ting op. Vi har behov for depot plads. Det er magasinplads, vi mangler. Det er jo ikke unika, det er jo ting, man kan købe i almindelige butikker. Men vi mener, at andre godt kan have gavn af tingene, siger Jesper Kjær, siger Jesper Kjær, der er bygningschef ved Musikhuset Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND
Utrolig dumt tyveri-forsøg i Musikhuset
Klassikere til salg
Nogle effekter sælges, fordi de er udskiftet som en del af en energioptimering. Musikhusets Lille Sal har man netop skiftet alle PH-lamper - helt præcist Charlottenborgpendlerne. Da man gerne vil have LED-pærer, har man anskaffet sig den præcis samme pendel, bare med en anden indmad.
- Før brugte lampen 500 watt i timen, men LED-lampen bruger 50 watt, fortæller Jesper Kjær.
En anden klassiker, der bliver skiftet ud, er de Arne Jacobsen stole, som har stået i Musikhuset siden 82. Stolene er nedslidt.
- Arne Jacobsen Syver-stole trænger til en udskiftning. Vi skifter ud, fordi de er slidt ned. Noget er meget nedslidt, men der er også noget, der er super, som vi ikke kan bruge, fortæller Jesper Kjær.
Countrylegende gæster Musikhuset
På Musikhusets hjemmeside kan man se alle de ting, der er sat til salg. Salget er på søndag mellem 13 og 16.
Det er anden gang, at Musikhuset sælger ud af gemmerne. I 2013 blev der også holdt oprydningsudsalg, hvor 200 besøgende kom forbi.