Pladekaos hos Skat
Nyt IT-system har hele dagen givet problemer
Et nyt system for nummerplader skulle fra i dag gøre det nemmere at være bilejer. Men systemet, som registrerer nye nummerplader hos Skat, har hele dagen givet problemer.
For Familien Sørensen fra Hinnerup betyder det, at deres drømmetur til Nordkap kan gå i vasken. Autocamperen er lejet og skal afleveres igen om tre uger - men den mangler en nummerplade.
Ferien skulle være startet i dag, og Skats IT-koks har ikke løftet feriehumøret.
- Det er jo ikke sådan, at vi bare kan holde en ny ferie, når nummerpladen er på. Der er jo andre, som har lejet bilen efter os. Det er lidt trist, når man har planlagt det hele og det måske går i vasken, siger Jørgen Sørensen fra Hinnerup til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Få hele historien i indslaget ovenfor.