Pizzeriaejer kræves udvist
Sigtet for ulovlig ophold
9. maj 2014, kl. 17:16
Mere end 30 dage gammel
En 27-årig irakisk mand blev aftes anholdt i forbindelse med en kombineret aktion mod social dumping.
Aktionen blev foretaget af Østjyllands Politi, SKAT og Arbejdstilsynet. Under en kontrol af et pizzeria i Aarhus N bemærkede kontrolpersonalet, at en mand meget hurtigt løb fra stedet.
En politimand satte efter ham, og han blev anholdt. Det viste sig at være en irakisk mand, som havde søgt og formentlig fået afslag på asyl i Sverige. Han er nu sigtet for ulovligt ophold og fremstilles i retten med henblik på udvisning.
Manden overføres til Rigspolitiet, som sagsbehandler udsendelsen i samarbejde med svenske myndigheder.
Anholdelsen skete kl. 20.45 onsdag.