Piskefløde trukket tilbage - indeholder urenheder
Hele tre piskefløde-mærker bliver trukket tilbage fra hylderne
Tre slags piskefløde bliver trukket tilbage, fordi der er konstateret urenheder i flere produkter.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejser sig om ØGO økologisk piskefløde, Løgismose økologisk piskefløde og Naturmælk økologisk piskefløde. De kommer alle fra det økologiske mejeri Naturmælk.
Læs også
Fødevarestyrelsen skriver, at der er konstateret urenheder i flere af produkterne, og de derfor bliver trukket tilbage.
De tre piskeflødemærker er blevet solgt i Bilka, Føtex, Netto, Naturmælk butikken, Kvickly i Odder og enkelte SuperBrugsen rundt i landet.
Læs også
Smid produktet ud
De tilbagekaldte produkter har holdbarhedsdatoerne mellem 31. januar til 10. februar.
Fødevarestyrelsen skriver, at man skal aflevere produktet tilbage eller smide det ud. Det bliver ikke oplyst, hvilke urenheder, der er tale om.