Pind's Café på film
Legenden Elna Pind foreviges i ny kortfilm
21. jul 2012, kl. 19:55
Mere end 30 dage gammel
Et hold unge, lokale filmfolk er gået i gang med optagelserne til en kortfilm på Pind's Café i Aarhus. En film som blandt andet handler om legenden Elna Pind, der gennem 45 år drev det berømte og berygtede værtshus med hård hånd.
Ulla Henningsen spiller legenden, der, dengang hun regerede på caféen, ikke var bleg for at afvise enlige kvinder og langhårede mænd i døren.
I 70'erne var skuespilleren elev på teaterskolen i Aarhus. Stamstedet var netop Pind's Café. I dag er det så hende, der spiller rollen som den benhårde værtshusejer.
- Hun var sympatisk og kraftfuld, siger Ulla Henningsen om kvinden bag caféen.
Kortfilmen bliver lavet af studerende fra filmuddannelsen Super 8.