Pilot nødlander på mark nær motorvejen

Torsdag nødlandede et fly på en mark ved Hasselager tæt på E45

Foto: Local Eyes

Flyet landede på denne mark syd for Aarhus. Foto: Google Streetview

1 af 2

En 35-årig mandlig pilot fra Københavns-området så sig torsdag kl. 14.15 nødsaget til at nødlande på en mark på Buggesgårdvej i Hasselager tæt på motorvej E45. Hvad grunden til nødlandingen var, vides endnu ikke. Det oplyser Østjyllands Politi, der har været involveret i sagen.

- Vi kommer frem til stedet og konstaterer, at et mindre et-motorsfly er nødlandet på marken. Det ser umiddelbart ud til, at nødlandingen er gået forholdsvis fint, og manden er sluppet uskadt, fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Jes Frederiksen, til tv2oj.dk.

Læs også 16-årig havde ikke nogen forklaring på kast mod motorvej

Flyet slap dog ikke uden skader, og det står stadig på marken i det sydlige Aarhus.

- Vi har underrettet Havarikommissionen, som nu skal undersøge flyet og omstændighederne omkring nødlandingen nærmere. På nuværende tidspunkt kan jeg derfor heller ikke sige noget om, hvad der er sket, siger Jes Frederiksen.

Årsagen til landingen vil formentlig først være klarlagt om et par dage, oplyser vagtchefen.     

Det var syd for Aarhus, at den 35-årige københavner måtte nødlande.  Foto: Google Maps