Pige lokket til sex i kolonihave
En 50-årig familiefar fra Århus-området er blevet fængslet for at lokke en 13-årig pige til sex i et kolonihavehus.
En 50-årig familiefar fra Stautrup ved Århus er blevet fængslet for at have dyrket sex med en kun 13-årig pige.
Den 50-årige har ifølge politiet mødt pigen på hjemmesiden Arto.dk, som er et populært mødested for børn og teenagere.
Efter at have chattet med hinanden lykkedes det for den 50-årige mand at få en aftale i stand med pigen. De to mødtes derefter i et kolonihavehus, hvor de angiveligt havde 'anden kønslig omgang end sex'.
I den følgende tid mødte den 50-årige mand og den 13-årige pige hinanden i mindst tre tilfælde, og ved det tredje møde lykkedes det manden at gennemføre et ubeskyttet samleje med barnet.
Den heftige aktivitet i kolonihavehuset fik dog nogle af naboerne til at kontakte politiet. Da ordensmagten dukkede op på adressen, fandt betjentene manden halvt afklædt, og pigen lå nøgen under en dyne i sengen.
Den 50-årige mand blev i går varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.