Pige kørt ned

En cirka ti-årig pige måtte behandles for kraniebrud, efter hun blev kørt ned i Hasselager udenfor Århus.

En cirka ti-årig pige var sent onsdag i kritisk tilstand, efter hun tidligere på aftenen blev kørt ned af en bil på hovedgaden i Hasselager.

Pigen kom ved 19.30-tiden kørende på en cykel, da hun blev ramt af en sort BMW ført af en yngre mand. Hun blev efterfølgende behandlet for kraniebrud.

Vidner på stedet har opfattet bilens hastighed som alt for høj. Men bilinspektørens foreløbige undersøgelser tyder på, at hastigheden kun har været lidt over det tilladte, oplyser vagthavende.

Føreren af bilen skal nu rutinemæssigt undersøges for spirituskørsel.