Peter Sørensen: Vi var aggressive mod OB

Mere løbevillighed og aggressivitet var årsagen til Silkeborgs 1-0-sejr over OB, mener man hos midtjyderne

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 3

Et mål af Mate Vatsadze ti minutter før pausen blev afgørende, da Silkeborg tog sæsonens tredje sejr i Superligaen med 1-0 hjemme over OB.

Midtjyderne var klart bedst især i første halvleg, og ifølge træner Peter Sørensen skyldtes det, at Silkeborgs profiler er ved at komme op i gear.

- Vi har savnet at få nogle af vores profiler op (i niveau) igen - for eksempel Sammy Skytte. 

Læs også Silkeborg satte sløje OB på plads og rykker frem i tabellen

- Han har ikke tidligere leveret, hvad vi ved, han kan, men mod OB viste han, hvor fantastisk en spiller han er, siger Peter Sørensen.

- Vi var aggressive, når vi ikke havde bolden, og vi var løbevillige. Mange af vores spillere er bedst med bolden, men det nytter ikke noget, når vi ikke har den. Det lykkedes vi med, og det var godt at se, siger han.

Sæsonens første clean sheet

Fredagens sejr var sæsonens første clean sheet, men forsvarsstyrmanden Simon Jakobsen følte sig ikke helt sikker på, at det ville ende sådan, afslørede han efter kampen. 

Læs også Ensomt at være chef: Assistent-træneren betyder meget

- Vi ved jo, at OB har nogle ufatteligt gode spillere, der er virkelig dygtige, når de får det til at køre offensivt.

- Men langt hen ad vejen havde vi godt styr på det, selv om vi langt fra følte os helt trygge defensivt især i anden halvleg.

- Da formåede vi ikke rigtigt at holde fat i bolden og fik den tilbage i hovedet. Det var lidt for meget en forsvarskamp efter pausen, siger Simon Jakobsen. 

Læs også Riddersholm efter AGF-lussing: Vi leverede miserabel indsats

Med sejren er Silkeborg nummer otte i Superligaen, men Jakobsen glædede sig mere over, at han og holdkammeraterne igen kunne synge sejrssangen efter to nederlag mod Hobro og AaB.

- Nu blander vi os igen i midterfeltet. Der skulle jo ikke mere til, for det er jo så tæt. Hvis vi havde tabt for tredje gang i træk var det jo begyndt at se rigtigt skidt ud, siger han.

Silkeborg skal forsøge at følge op på fredagens sejr i næste runde ude mod FC København. 

15:13

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND mødte tidligere på ugen Silkeborg IFs Casper Sloth. Se interviewet her.

Luk video