Peter Kjær til Frem
Den tidligere Silkeborg-spiller skal være målmandstræner i den københavnske Superligaklub Frem.
11. nov 2003, kl. 16:34
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere Silkeborg- og landsholdsmålmand Peter Kjær bliver ny målmandstræner i Superligaklubben Frem, hvor han får ansvaret for klubbens bedste målmænd, oplyser Ritzau.
I den københavnske klub bliver Peter Kjær genforenet med træneren Ebbe Skovdahl, der som træner i Aberdeen hentede Kjær til den skotske klub. Peter Kjær har ligeledes tidligere spillet under Skovdahl i Vejle Boldklub.
Peter Kjær opnåede fire A-landskampe og var reserve for primært Peter Schmeichel i 45 opgør for Danmark.
Peter Kjær er i aften kl. 19.30 gæst i 'Sådan gik det' på TV2 / ØSTJYLLAND.