Peter kæmper i den gode sags tjeneste - kollegerne kæmper mod uret

Minivådområder er vigtige for miljøet - og landmændene kæmper mod tiden

02:22

Peter Kjeldsen nye minivådområde er knap 0,8 hektar. Samlet skal der etableres cirka 1500 hektar inden udgangen af 2021, for at landbruget lever op til regeringens målsætning.

Peter Kjeldsen er unik. I hvert fald i Østjylland.

Landmanden ved Haslund syd for Randers er således indehaver af Østjyllands første minivådområde.

Læs også Kommune vil forbyde brug af pesticider: Landmænd protesterer

Et minivådområde er i korte træk et stort bassin, der kan rense drænvand fra omkringliggende marker for kvælstof.

Det reducerer udledningen af kvælstof i forhold til, hvis vandet løber direkte ud Randers Fjord.

- Det er noget af en forandring. Vi har flyttet godt og vel 900 kubikmeter lerjord for at lave minivådområdet, siger Peter Kjeldsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Anderledes landbrugsbesøg havde fokus på miljøet

En vigtig dråbe i havet

Et vådområde som i Haslund kan ifølge forsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Finn Plauborg, reducere udledningen af kvælstof med cirka 25 procent.

- Man har beregnet, at det her projekt reducerer konkret 350 kilo kvælstof i Randers Fjord. Det er en dråbe i havet, men en masse af de her projekter gør, at vi forbedrer vandkvaliteten, siger chef for land, miljø & erhverv hos Djursland Landboforening, Rikke Skyum, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Landmand protesterer mod sprøjteforbud: - Er ikke realistisk

Frem mod 2021 kan landmænd og lodsejere få etableret minivådområder uden større omkostninger og besvær.

Det skyldes, at regeringen har en målsætning om, at Danmark inden 2021 er i stand til at reducere udledningen af kvælstof med 6.900 tons om året.

Vi har brug for nogle, der går foran, lyder det fra Rikke Skyum.

Landmænd har travlt

Peter Kjeldsen nye minivådområde er knap 0,8 hektar. Samlet skal der etableres cirka 1500 hektar inden udgangen af 2021, for at landbruget lever op til aftalen. 

Læs også Miljøkatastrofe lurer under Samsøs grønne overflade

Landmændene har med andre ord travlt. Rigtig travlt.

- For at nå det mål, regner man med, at der skal etableres mindst 1000 anlæg som det i Randers inden 2012, siger forsker Finn Plauborg fra Aarhus Universitet til TV2 ØSTJYLLAND. 

Ifølge landbrugets eget videnscenter, SEGES, er der i alt ni minivådområder i Danmark. 

- Vi har brug for nogle, der går foran, ligesom Peter Kjeldsen har valgt at gøre, siger Rikke Skyum fra Djursland Landboforening.

Læs også To unge driver lille landbrug: Lærer via fagbøger og Youtube