Peter har fået stjålet sin morfars jødestjerner

- Meget af det, der er forsvundet, kan man ikke købe for penge. Og man kan heller ikke sælge det. Det er min livshistorie, Peter Friese

01:28

Peter Frieses morfar blev i 1943 taget af Gestapo. Han vendte hjem to år senere og havde forskellige genstande med hjem fra sit ophold i koncentrationslejr. De genstande er nu blevet stjålet.

Peter Frieses forældre og bedsteforældre flygtede fra Tjekkoslovakiet med Hitler i hælene. I Danmark blev morfaren taget af Gestapo.

1 af 2

Der ventede Peter Friese noget af en mavepuster, da han i forgårs kom hjem efter at have været bortrejst.

Tyve havde endevendt hans hjem i Risskov nord for Aarhus.

- Alting var hevet alting ud af skuffer og skabe, siger Peter Friese til TV2 ØSTJYLLAND.

Peter Friese har mistet nogle jødestjerner, hans morfar har båret. Jødestjernerne skulle alle gå med i koncentrationslejren for at vise, at de var jøder.

Udover penge og computere slap tyvene væk med meget personlige genstande.

Blandt andet et armbind, som hans morfar bar under et ophold i koncentrationslejren Theresienstadt.

- Mange af tingene er noget, man kan købe for penge. Men meget af det, der er forsvundet, kan man ikke købe for penge. Og man kan heller ikke sælge det for penge. Det er noget af min livshistorie, siger Peter Friese.

Det er en vigtig del af min og mine børns historie om, hvordan vi blev danskere.

Peter Friese, offer for indbrud

Flygtede med Hitler i hælene

Hans forældre og bedsteforældre var flygtninge fra Tjekkoslovakiet og kom til Danmark, da Hitler gik ind i Tjekkoslovakiet. Men Hitler kom også til Danmark.

- Min morfar blev taget af Gestapo i Odense i 1943 og forsvandt, siger Peter Friese.

Peter Frieses bedsteforældre flygtede til Danmark fra Tjekkoslovakiet med Hitler i hælene. Men morfaren forsvandt, da Hitlers tropper også kom til Danmark. Efter to år i koncentrationslejr vendte morfaren hjem.

Vigtig del af familiehistorien

Morfaren overlevede opholdet i koncentrationslejren og kom hjem i 1945.

Med sig hjem har han nogle ting fra koncentrationslejren. For eksempel det armbind, som jøder skulle have på og papirer fra koncentrationslejren. De ting lå i en gammel værdiløs pengekasse, der også forsvandt ved indbruddet.

- Det er en vigtig del af min og mine børns historie om, hvordan vi blev danskere, Peter Friese, der rigtig gerne have sine familieminder igen.

Eftersom de ikke har værdi for tyvene, frygter han, at tingene bare bliver smidt et sted. Og det kan de gamle ting ikke holde til.

I videoen øverst kan du høre hele historien om, de uerstattelige familiegenstande, som Peter Friese har mistet ved et indbrud.