Peter Gade videre i Denmark Open

Den århusianske badmintonspiller Peter Gade er videre i Denmark Open.

Danmarks bedste singlespiller på badmintonfronten fik en fin start på Grand Prix-turneringen Denmark Open i Århus.

For førsteseedede Peter Gade var kampen mod den ukendte kineser Yanbo Qiu en ren ekspeditionssag, Gade vandt 21-12, 21-11.

- Det var en rigtig god start, og jeg havde regnet med at skulle kæmpe endnu hårdere for det. Normalt kan man godt spille lidt stereotypt i begyndelsen af en turnering, indtil man har vænnet sig til hallen og tør bruge hele banen, men i dag brugte jeg banen utrolig godt, sagde Peter Gade, der i anden runde møder landsmanden Jacob Damgaard Eriksen. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15801">Gade tørster efter hjemmesejr (30/10-06)</A></STRONG>

<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15783">Afbud letter Gades vej til triumf (27/10-06)</A></STRONG>