Persson klar til debut for AGF
Efter en lang skadespause er den svenske forsvarsspiller klar til debut. I første omgang spiller han for reserveholdet.
15. apr 2008, kl. 10:10
Mere end 30 dage gammel
AGF's svenske forsvarsspiller, Olof Persson, er klar til debut, når klubbens reservehold tirsdag aften møder AB 70 på udebane.
Den 29-årige svensker er kommet sig over sin knæskade og træder ind i den trup, som holdets træner, Carsten Karkov, har udtaget til kampen. Det skriver AGF på sin officielle hjemmeside.
Kampen mod AB 70, der indtager sidstepladsen i rækken, har kick off kl. 18.00 på Vestamager Idrætsanlæg.