To personer kvæstet af lastbil
To personer kom alvorligt til skade, da en personbil og en lastvogn stødte sammen ved Ødum.
9. dec 2004, kl. 14:04
Mere end 30 dage gammel
To personer blev hårdt kvæstet kørt til behandling på Århus Sygehus, efter at de midt på dagen var impliceret i en alvorlig trafikulykke i Ødum.
Ulykken skete, da en personbil og en lastvogn stødte sammen på landevejen mellem Århus og Randers.
Da de nærmere omstændigheder midt på eftermiddagen endnu ikke var klarlagt, kunne vagthavende hos Randers Politi ikke oplyse andet, end at de to personers tilstand er kritisk.
De to tilskadekommende var begge passagerer i personbilen.