Sejlbåd kæntrede: To personer måtte reddes op af vandet

Foto: Øxenholt foto

Foto: Øxenholt foto

1 af 2

Ingen af de to mænd kom noget til ved episoden, hvor deres sejlbåd kæntrede ud for kysten ved Syddjurs

To mænd, der sejlede ud for kysten ved Djursland onsdag, fik brug for assistance, da deres katamaran kæntrede.

De to mænd sendte ifølge Beredskab og Sikkerhed et nødblus op i luften, da deres båd kæntrede. Redningsbåde fra Grenaa og Ebeltoft sejlede herefter mod stedet for at redde mændene op ad vandet.

- Redningsbådene fik kontakt med de to mænd, og fik dem herefter reddet op og fik dem med ind på stranden, fortæller indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed Kirsten Dyrvig. 

Redningsbåde ankom hurtigt til stedet og fik reddet de to mænd op ad vandet. Foto: Øxenholt foto

De to mænd var ikke danskere, men det er uvist, hvor de var på vej hen i deres båd. Begge mænd blev tilset af en læge på stedet, som vurderede, at de ikke var kommet noget til ved episoden.

Helikopter var også til stede

Der blev ikke blot sendt redningsbåde efter båden, der kæntrede tæt ved Blushøj Camping i det sydlige Djursland.

Da myndighederne ikke vidste, hvor mange personer, der lå i vandet, sendte de også en helikopter afsted, som fløj rundt over vandet. Det viste sig dog, at der ikke blev brug for helikopteren. 

Læs også Redningsaktion ved Mols: To sejlere i havsnød

- Da bådene kom derud og fik kontakt med de to mænd, blev helikopteren aflyst. De var trods alt så tæt på stranden, at det ikke var nødvendigt med helikopteren, siger Kirsten Dyrvig.

Beredskab og Sikkerhed fik meldingen om den kæntrede katamaran klokken 17.37 onsdag eftermiddag.

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig