To personer ramt af skud

Natten til onsdag blev to yngre personer ramt af skud i Aarhus.

De to yngre mænd blev i hast bragt videre til Aarhus Universitetshospital. Foto: Øxenholt foto

Politiet hører gerne fra vidner, efter to personer blev skudt i benene natten til onsdag.

Læs også Bandekonflikt i Aarhus Vest presser exit-programmer

Klokken 00.45 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at to yngre mænd skulle være ramt af skud på Kappelvænget i Aarhus Vest.

Det var her på Kappelvænget i Aarhus Vest, at de to blev ramt af skud. Foto: Øxenholt foto

Da politipatruljerne ankom, kunne de konstatere, at de to ramte skulle sendes videre til behandling på Aarhus Universitetshospital. Begge er de uden for livsfare.

Samtidig stod det også klart, at gerningsmændene var flygtet fra stedet i bil, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

00:16

VIDEO: Michael Kjeldgaard fortæller her om den videre efterforskning i sagen. 

Luk video

Det er dog fortsat uvist, om motivet til skyderiet skal findes i bandemiljøet.

- Det er endnu for tidligt at sige, om skudepisoden har forbindelse til bandekonflikten i området, men det er selvfølgelig naturligt, at vi kigger i den retning, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard i pressemeddelelsen.

Læs også Person skudt på: Tre personer er anholdt

Politiet har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere til TV2 ØSTJYLLAND, men kan kontaktes på 114, hvis du ligger inde med yderligere oplysninger i sagen.