Pensionister og studerende til julemad på Michelin-restaurant

Pensionister og enlige studerende med børn fik i dag julemad af gourmet-kvalitet. Restaurant Frederikshøj i Aarhus inviterede til julefrokost

00:34

VIDEO: I dag afholdte Restuarant Frederikshøj i Aarhus julefrokost for pensionister, førtidspensionister og enlige studerende med børn.

Michelin-restauranten Restaurant Frederikshøj i Aarhus slog i dag dørene op til julefrokost for et klientel, der ellers ikke ville komme der.

Der var dækket op til pensionister, førtidspensionister og enlige studerende med børn. Menuen bød på traditionel dansk julemad.

Jeg er så priviligeret. Jeg har, hvad jeg skal bruge i løbet af et år. Så vil jeg gerne dele det ud til nogle, der har brug for det.

Wassim Hallal, indehaver, Restaurant Frederikshø

- Det er jo fantastisk, at pensionister får en sådan mulighed for at komme sådan et sted hen, og få så lækker mad. Det er jo ikke let, at få ud af pensionen at komme sådan nogle steder her, siger Erik Christensen, der pensionist fra Malling, og i dag sad til bords med andre pensionister, førtidspensionister og enlige studerende med børn.

Det er fjerde gang at Restaurant Frederikshøj åbner restauranten for folk, der normalt ikke har råd til at spise på Michelin-restaurant.

John Aagely og Sabina Hansen var begge gæster til julefrokosten. De fik sig en god snak over flæskesteg og rødkål.

- Jeg er så privilegeret. Jeg har, hvad jeg skal bruge i løbet af et år. Mine børn har også, hvad de skal bruge. Og nogle gange oplever jeg, at der er nogle, der ikke har til dagen og vejen sidst på måneden. Så jeg synes, når man har det ekstra, vi har herude, lige før vi lukker ned til jul. Så vil jeg gerne dele det ud til nogle, der har brug for det, siger Wassim Hallal, indehaver af Restaurant Frederikshøj i Aarhus til TV2 ØSTJYLLAND.

Gourmet-jul på tværs af generationer

Pensionister, førtidspensionister og enlige studerende med børn var bænket sammen på den fine restaurant. Det gav anledning til snakke på kryds og tværs af generationer.

02:35

VIDEO: Se indslaget om julefrokosten på Restaurant Frederikshøj.

Luk video

Sabina Hansen studerer til sygeplejerske og sad med ved bordet sammen med hendes to børn.

- Jeg synes, det er rigtig lækkert. Jeg er dybt benovet over, at jeg kan få lov til at være her med mine to børn. Jeg synes virkelig, det er et fornemt arrangement, og et sted hvor vi under normale omstændigheder, nok ikke lige ville have råd til at komme, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Grise og lamaer venter på dit udtjente juletræ

Imens flæskesteg, andelår, rødkål og brunede kartofler blev læsset på tallerknerne, så Pia Brændstrup glad med fra sidelinjen. Hun er en af arrangørerne bag julefrokosten og har været med til at udvælge gæsterne på baggrund af de ansøgninger, de har sendt.

Læs også Michelin-kok holder havefest – og du er inviteret med

- Jeg bliver simpelthen glad ind i hjertet af at kunne være med til at give en gave til nogle mennesker, som måske ikke har mulighed for at give sig selv en gave i hverdagen, siger Pia Brændstrup, arrangør fra pensionist.dk til TV2 ØSTJYLLAND.

Efter middagen blev der uddelt gaver til gæsterne. På den måde gik de hjem med lidt mere end et minde om dagen, hvor de tog på Michelin-restaurant. 

Du kan se mere om arrangementet i videoen øverst i artiklen.