Penge-smugling i lufthavn
Skat på jagt efter penge-smuglere i lufthavn
Aarhus Lufthavn får i dag besøg af Skat, der i dag gennemfører en stor kampagne i kampen mod penge-smugling.
Ifølge Skat smugler danskere millioner af kroner i kontanter ud af landet. Som rejsende må man kun have 75.000 kroner - eller 10.000 euro - med ud af landet. Medbringer man etstørre beløb skal det angives.
Det er der dog rigtig mange, der glemmer, oplyser projekt- og afdelingsleder, Gitte Kaae Plambek, fra Skat til TV2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge afdelingslederen blev der i 2011 givet bøder for over tre millioner kroner til rejsende, som ikke havde fortalt SKAT, at de rejste med mere end 10.000 EURO.
Derfor gennemfører Skat en stor kampagne med 100 uniformerede toldere og 3 pengehunde i landets lufthavne.
Både Aarhus, Billund, København og Aalborg Lufthavne undersøges i dag i et forsøg på at standse penge-smuglere.