Penge haves, modtagere mangles
Ønskefonden med hovedsæde i Knebel opfylder syge børns ønsker, men der kommer få henvendelser.
9. feb 2009, kl. 13:27
Mere end 30 dage gammel
Landsforeningen Ønskefondens frivillige kræfter og medlemmer arbejder for, at børn med en livstruende sygdom kan få opfyldt et ønske.
Det er ting som en tur i tivoli eller en speciel cykel, som Ønskefonden hjælper med. Nu tror nogle måske, at fonden vælter i ansøgninger, men det er meget langt fra tilfældet.
- Vores problem er, at få kender fonden og mulighederne for at søge, siger Helle Elizabeth Kalmar, som er frivillig i Ønskefonden, til Århus Stiftstidende.
Hun peger på, at mange ikke har overskuddet til at søge, når barnet er sygt, som en af forklaringerne på de manglende ansøgninger.