Pejsegården skal betale kæmpeerstatning

To tidligere kokkeelever har nu fået en kæmpeerstatning og rettens ord for, at de har været udsat for psykisk terror.

Drømmen var at blive kok, men for to tidligere kokkeelever blev læretiden på Pejsegården i Brædstrup et rent mareridt.

- Åndssvage, idioter og kyllingehjerner, blev de ifølge Nyhedsbrevet 3F kaldt af ledelsen.

På et tidspunkt fik den ene lagt en varm wienerschnitzel på højre hånd, fordi hun efter ledelsens mening var for langsom.

En afgørelse fra byretten betyder, at Pejsegården til byretten skal betale de to elever 170.000 kroner i erstatning.