Påvirket og uden kørekort

23-årig uden førerret var påvirket af narkotika

Østjyllands Politi anholdt i nat en 23-årig mand, som var påvirket af narkotika, mens han kørte bil.

Omkring kl. 01.15 anholdt politiet den 23-årige mand på Strandvejen i Aarhus. Han førte en tysk indregistreret BMW. Manden havde indtaget euforiserende stoffer og kørte desuden uden førerret:

- Det skal man selvfølgelig ikke, og bødestørrelsen i den sammenhæng er temmelig stor, siger politikommissær ved Østjyllands Politi Thomas Hinge til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den 23-årige mand er sigtet for at køre påvirket og for at køre uden kørekort.