Patruljevogn ramt af spritbilist

En patruljevogn fra Århus Politi blev i nat torpederet hele to gange af en svært beruset 50-årig bilist.

Sammenstøddene skete på Århusvej i Søften, hvor politifolkene ifølge Østjyllands Radio opdagede en slingrende bil.

Da politiet ville standse bilisten, blev patruljevognen påkørt første gang og bilisten forsøgte at flygte.

Først i anden omgang lykkedes det at anholde den berusede bilist - en 50-årig mand, der har prøvet at køre spritkørsel tidligere i år. I bilen befandt sig også en kvinde.

Der skete udelukkende materiel skade ved påkørslerne.