Patient-foreninger: Regionen vildleder med ambulance-tal

Når Region Midtjylland år efter år kan fortælle os, at ambulancerne kommer til tiden, skyldes det, at man vægter det samlede billede af responstiderne i 19 kommuner. Men lokalt er der problemer med at sikre hurtige ambulancer. Derfor holder regnestykket ikke, lyder kritikken

05:20

Ambulancerne i Region Midtjylland kommer til tiden. Det står sort på hvidt, hvis man ser på de tal, regionen jævnligt offentliggør på dens egen hjemmeside. Men hvorvidt Region Midtjylland får indfriet sine egne mål for ambulancer, hviler på gennemsnittet for de i alt 19 kommuner, regionen favner.

For ifølge Region Midtjylland gælder servicemålene nemlig for regionen som helhed. Det er selvom tallene dækker over, at der i flere kommuner faktisk er en lavere andel af ambulancer, som kommer frem inden for de tidsgrænser, regionen selv har fastlagt. Nu kritiseres målemetoden. 

Læs også Sorte pletter: Her kommer ambulancerne sjældnere til tiden

- Det, regionen måler ambulancerne på, burde ikke være et gennemsnit for hele området. Man burde tage mere er højde for de lokale forskelle. Hjælpen til livstruende tilstande skal være den samme over hele landet, siger Jan Pedersen, formand for Hjerteforeningen i Skanderborg Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hos paraplyorganisationen Danske Patienter mener direktør Morten Freil, at tallene fra Region Midtjylland kan være vildledende for borgerne.

01:09

VIDEO: Region Midtjylland lever generelt op til målene for, hvor hurtigt ambulancerne skal være fremme. Der er dog store lokale forskelle.

Luk video

- Det dækker over, at der er supergode responstider nogle steder, mens det ser mindre godt ud andre steder. Hvis vi taler om lige adgang til sundhedsvæsnet for alle, så er det et problem set fra et patientperspektiv. Derfor mener jeg, regionen bør se på, hvordan den også lokalt kan nå de mål, den selv har sat, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Politiker: Vigtigt med realistiske mål

I 2007 vedtog politikerne i Region Midtjylland en række servicemål for, hvor lang tid det må tage en ambulance at nå frem alt efter, hvor alvorlig situationen er. Regionens politikere har også besluttet, at målene gælder for regionen som helhed.

Sådan er regionens ambulance-mål

Den præhospitale indsats opdeles i forskellige hastegrader (A, B, C, D og E), som har betydning for, hvilken hjælp der gives til patienten.

Regionsrådet vedtog i 2007 følgende servicemål for hastegrad A (hvor patientens tilstand er livstruende eller muligt livstruende) og B (hvor patientens tilstand er hastende, men ikke livstruende):

 
  • 75 procent af kørslerne med hastegrad A skal være fremme inden for 10 minutter.
  • 92 procent af kørslerne med hastegrad A skal være fremme inden for 15 minutter.
  • 98 procent af kørslerne med hastegrad A skal være fremme inden for 20 minutter.
  • 60 procent af kørslerne med hastegrad B skal være fremme inden for 15 minutter.
  • 75 procent af kørslerne med hastegrad B skal være fremme inden for 20 minutter.
     
Regionen gør overholdelsen af servicemål op på regionalt – og kommunalt niveau. Men servicemålet er gældende for regionen som helhed.

År efter år har Region Midtjylland fået indfriet de fleste af sine egne mål for ambulancerne. Men piller man tallene fra hinanden, viser det sig dog, at der lokalt kan være udfordringer med at få ambulancerne frem til tiden. Det viser en række responstidsopgørelser, som TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i. 

Læs også Leo fik blodprop i hjertet: Ventede 25 minutter på ambulance

Ifølge Anders Kühnau (S), der er formand for Hospitalsudvalget og kommende regionsrådsformand i Region Midtjylland, er opgørelserne vigtige for at kommunikere til borgerne, at det går godt med responstiderne.

Men hvordan kan man som politiker sige, at der er ét tal, man gerne vil måles på, og så er der nogle andre tal, man ikke vil måles på?

- Det er heller ikke sådan, at vi ikke vil måles på det. Det er rigtig nok, at vi ikke har lovet nogen, at vi kan sikre responstidsoverholdelse alle steder.

 

Men I siger, det er det store tal, der gælder?

- Ja, men det er fordi, at samlet set kan vi leve op til det mål. Jeg vil ikke sætte mig mål, som jeg ikke kan leve op til, for så skulle jeg bruge 50-100 procent mere økonomi end det, vi har nu. Det er den beregning, vi selv har lavet, hvis vi skulle leve op til responstidsmålene alle steder i regionen. Det er simpelthen ikke realistisk, siger Anders Kühnau til TV2 ØSTJYLLAND.

Anders Kühnau mener, at det præhospitale beredskab samlet set er bedre, end det var for bare få år siden. Og han pointerer, at regionen sætter ekstra ressourcer ind, hvor responstiderne er dårligere. For eksempel gennem lokale 112-førstehjælpere. Eller fremskudte ambulancebaser, som regionen netop har vedtaget på budgettet for 2018.

Store lokale forskelle

Faktum er dog, at ambulancerne flere steder i regionen agertil er længere tid undervejs. For eksempel nåede ambulancerne i 11 ud af regionens 19 kommuner i 2016 ikke målet om, at 75 procent af alle hastegrad a-kørsler skal være fremme inden for 10 minutter.

Og i to ud af 19 kommuner nåede ambulancerne ikke målet om, at 92 procent af alle hastegrad a-kørsler skal være fremme inden for 15 minutter.

Opgørelse fra 2016. Kilde: Region Midtjylland

Alligevel kunne Region Midtjylland samme år konstatere, at servicemålene, der er sat i forhold til de mest alvorlige kørsler, var nået. Ifølge de dokumenter, TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i, bidrager resultaterne i særligt Aarhus, Horsens og Randers kommuner til, at gennemsnittet hæves. Mens billedet er anderledes i flere andre kommuner.

Servicemålsoverholdelse for A og B-kørsler i hele regionen i 2016

A:
  • Inden for 10 minutter: 79,2 procent.
  • Inden for 15 minutter: 96,1 procent.
  • Inden for 20 minutter: 99,4 procent.

B:
  • Inden for 15 minutter: 58,9 procent. (ikke nået)
  • Inden for 20 minutter: 75,7 procent.

En af de kommuner, hvor ambulancerne i 2016 ikke nåede målet om, at 75 procent af de mest alvorlige kørsler skal være fremme på under 10 minutter, er Syddjurs.

Det skete heller ikke i hverken 2015, 2014, 2013 eller 2012. De foreløbige tal for 2017 viser samme tendens.

Jeg synes, regionen skal arbejde hårdt på at leve op til deres egne mål.

Claus Wistoft, borgmester, Syddjurs

Borgmester Claus Wistoft (V) ser på tallene med blandede følelser.

- Jeg synes, regionen skal arbejde hårdt på at leve op til deres egne mål. Men jeg tror også, at folk, der bor i Syddjurs Kommune eller andre steder, er bevidste om, at der kan være forskel på responstider alt efter, om man bor på landet eller i byen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Også i Skanderborg Kommune har der gennem flere år været en lavere andel af ambulancer, der kommer frem inden for flere af de tidsgrænser, regionen har fastlagt.

 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Jørgen Gaarde (S). Men lokalformand for Hjerteforeningen i Skanderborg, Jan Pedersen, frygter, at det kan få konsekvenser i akutte situationer.

- Det vil sige, at man har større chance for at overleve et hjertestop i Randers eller Aarhus. Det er ikke godt nok, siger han.

Men regionen har aldrig lagt skjul på, at der er forskel på, hvor mange ambulancer, der er i de enkelte områder, pointerer Anders Kühnau.

- Det er klart, at i de områder, hvor der bor mange mennesker, der sker også flere ulykker, og der er flere mennesker, der bliver alvorligt syge. Og derfor har vi også flere ambulancer i de store byer, end vi har i de små landområder. Og derfor vil der nogle steder desværre være længere responstider, siger Anders Kühnau.

Juridisk gangbart

Ifølge Helle Bødker Madsen, der er professor i sundhedsret på Aarhus Universitet, er Region Midtjyllands regnemetoder som udgangspunkt i orden.

For mens det er lovpligtigt for regionerne at opstille servicemål for responstider og løbende følge op på de faktiske responstider, er der ikke krav om, hvilke responstider der skal være gældende, eller hvordan responstiderne skal opgøres.

- Det afgørende er, at responstiden i det enkelte tilfælde er fagligt forsvarlig. Det beror på en lægefaglig vurdering, hvad der er fagligt forsvarligt i det enkelte tilfælde, siger Helle Bødker Madsen til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Kommende regionsrådsformand Anders Kühnau garanterer, at der fra politisk side og i regionen hele tiden er fokus på, at ambulancedriften er fagligt forsvarlig.

- Det gør vi ved hele tiden at kigge på de responstider, vi har. Men ikke kun responstider. Det er også et spørgsmål om, hvor hurtigt der for eksempel kommer en læge ud. Hvor mange, der kan hjælpes på skadesstedet, så vi igen kan frigøre ambulancer. Og på den måde tager vi hele tiden udgangspunkt i, hvad der er det fagligt rigtige at gøre. 

Sådan gjorde vi

TV2 ØSTJYLLAND søgte aktindsigt i opgørelser over kørsler med ambulance og liggende/hvilende sygetransporter og opgørelser over servicemålsoverholdelsen for responstider i perioden 2010 til 2017.

Da definitionen af, hvad responstid er, og regionens måde at opgøre det på, er blevet ændret henover årene, har vi for sammenlignelighedens skyld afgrænset materialet til perioden 2012-2017.

I opgørelserne fremgår det, hvordan ambulancerne har klaret sig år for år på regionalt og kommunalt niveau. Med opgørelserne var det muligt at afdække de lokale forskelle, der ligger til grund for den samlede servicemålsopgørelse.

Herunder kan du se de alle opgørelserne: