Patienterne får fremover mere indflydelse

På sygehuset i Horsens har man succes efter ansættelsen af tre patientkonsulenter

02:12

1 af 2

Anita Pallesen Tøfting og Leif Kristiansen er såkaldte patientkonsulenter tilknyttet hospitalsenheden Horsens. De er i berøring med sundhedsvæsenet, og skal være med til at skabe et sygehus på patienternes præmisser.

- Jeg kan bidrage med andre vinkler, end i dag hvor det kører på systemets præmisser, fortæller Leif Kristiansen.

Nybagt brød skal gøre patienter friske

Han og de to øvrige konsulenter tager snakke med de andre patienter, kommer med ris og ros og vigtigst af alt nye ideer til gavn for dem, der er indlagt på sygehuset.

Stort potentiale i patienterne

- Det er nyskabende og kan også være udfordrende for personalet, at de skal ligeværdige med patienterne. Konsulenterne er gode, fordi de ikke er fedtet ind i systemet og tør stille de frække spørgsmål og pege på de ting, som ikke fungerer, siger projektleder René Buch Nielsen.

Et af de tiltag, som er skabt gennem patientkonsulenterne, er en stor planche, der forklarer et sygdomsforløb fra patienter ankommer på akutafdelingen, til personen er udskrevet igen. Den sørger for, at patienter bedre kan slappe af under forløbet.

Overvægtige børn i Odder får nyt tilbud

- Der er ingen tvivl om, at vi skal tænke anderledes fremover med de ressourceproblemer, der er. Så det er oplagt at udnytte potentialet i patientoplevelser, mener René Buch Nielsen.

Du kan se hele indslaget om patientkonsulenterne øverst i artiklen.