Patienter må blive på sygehuset

Patienter på sygehuset i Silkeborg er tvunget til at blive på hospitalet, selv om de er færdige med behandling.

Strejken blandt sundhedspersonalet rammer ikke kun de syge.

I Silkeborg må 14 patienter, der er klar til at blive udskrevet, blive på hospitalet. Årsagen er strejken blandt hjemme-sygeplejerskerne.

Flere af patienterne har ligget på sygehuset siden strejken brød ud i midten af april, men da der ikke er mulighed for at få hjælp i eget hjem, må de altså blive, hvor de er.

<b>TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om den sag i aftenens nyhedsudsendelse klokken 19.30.</b>