Patienter forstår ikke volapyk-breve fra hospitalerne

Ingen forstår de indkaldelsesbreve, som sygehusene sender ud til patienterne. Det problem skal Region Midtjyllands hospitalsudvalg se på

02:18

VIDEO: Hospitalernes indkaldelsesbreve er svære at forstå. Det mener blandt andre Lillian Andersen.

Ordvalget er finurligt og indforstået, og oplysningerne er mange. Ofte for mange.

Det forvirrer patienterne, og for mange af dem møder ikke op til tiden.

Det skal skrives i et forståeligt sprog, så patienterne ved, hvad der skal ske, og at de kender deres rettigheder.

Henrik Gottlieb Hansen (S)

Der har været stor kritik af hospitalernes indkaldelsesbreve, og det skal nu gøres noget ved, erkender formanden for Region Midtjyllands hospitalsudvalg, Henrik Gottlieb Hansen (S).

- Det skal skrives i et forståeligt sprog, så patienterne ved, hvad der skal ske, og at de kender deres rettigheder, siger Henrik Gottlieb Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Henrik Gottlieb Hansen (S) vil have ændret sproget i hospitalernes breve til patienterne. 

Ikke på modtagerens præmisser

Patientindkaldelserne kan stille flere spørgsmål, end de besvarer. Det ved Lillian Andersen fra Rask Mølle alt om. 

Hun sidder i Region Midtjyllands patientinddragelsesudvalg. Men hun har også som patient modtaget mange indkaldelser, og når man sidder i en presset situation, er brevene formuleret på en frustrerende måde.

Læs også Veganere våger ved Århus Slagtehus: - Det er køernes holocaust

Som oftest bliver man som patient nødt til at følge brevet op med en opklarende telefonsamtale med en læge, lyder det. 

- Du bliver frustreret. Du er frustreret i forvejen. Brevene skal skrives på modtagerens præmisser – ikke på afsenderens, og sådan er det ikke nu, siger Lillian Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ingen unødvendige informationer

Brevene skal derfor kun indeholde de informationer, som patienten har brug for, og de skal serveres i et sprog, der er til at forstå.

Ord som 'udredning' og 'udvidet frit sygehusvalg' bliver skiftet ud med et letforståeligt og genkendeligt sprog.

Patientindkaldelserne kan stille flere spørgsmål, end de besvarer, mener kritikerne.

Det skal også tydeligt fremgå, hvilke rettigheder patienten har. Hvis regionen eksempelvis ikke kan overholde udrednings- og behandlingsretten, kan patienten have ret til at blive behandlet i privat regi.

Læs også Ejvind kunne ikke kende sin kone: Nu optræder han med musik

For tidlige indkaldelse

Samtidig skal der også laves om på, hvornår patienterne bliver indkaldt.

- Vi har haft eksempler på, at patienter er blevet indkaldt til at møde om lang tid. Det skal man jo heller ikke, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Brevene skal skrives på modtagerens præmisser – ikke på afsenderens, og sådan er det ikke nu.

Lillian Andersen, patient

For tidlig indkaldelse kan også betyde, at patienterne slet ikke møder op til tiden, og det koster penge.

- Det har stor betydning, at patienterne møder op til de tidspunkter, de er indkaldt til. Vi kunne godt ønske os, at antallet af udeblivelser bliver nedbragt, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Læs også Regn flere steder i Jylland - her kan det ende med torden og skybrud

Et letforståeligt sprog i indkaldelsesbrevene er et kæmpe plus, men Lillian Andersen. Vigtigst af alt ønsker hun dog, at der står et nummer på en kontaktperson øverst i brevet.

- Så er der tryghed til at læse resten af brevet. Det kan være, at du slet ikke har brug for at ringe til kontaktpersonen, men du har en adgang til en person, der kan hjælpe dig, siger Lillian Andersen.

Patientkommunikationen kommer på Region Midtjyllands hospitalsudvalg i mandag den. 11. juni.

02:19

VIDEO: Magnus fra Randers reddede sin mor med hjertemassage. Se i indslaget her, hvordan han nu vil hjælpe andre. Indslaget er fra 3. juni i år.

Luk video