Patient på psyk i Risskov: Det er virkelig utrygt

Medarbejdere og patienter mener, at normeringen er alt for lav på Psykiatrisk Hospital i Risskov

01:06

Stefani Schubert lider af autisme og spiseforstyrrelse.

Indenfor det seneste år har hun været indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov i mere end 200 dage.

- Det er virkelig utrygt. Man får det ikke bedre. Man kan ikke slappe af i det, siger Stefani Schubert, patient, Psykiatrisk Hospital, Risskov.

Læs også Ansatte på psykiatrisk hospital advarer: Det koster liv

Hun oplever, at personalet er i krise og derfor ikke er i stand til at give hende den rette hjælp.

- Jeg føler ikke, at der er den tid, ro og omsorg, som jeg har brug for. Jeg har ikke oplevelsen af, at dem, der arbejder her, ikke vil det. De har ikke tiden til det, siger Stefani Schubert.

En undersøgelse viser, at der i årets første otte måneder har været 551 tilfælde af trusler eller vold mod personalet.

Læs også - Frygt får patienter til at forlade Psykiatrisk Hospital

Medarbejderne skriver i et åbent brev til Region Midtjylland, at de frygter for deres egen og patienternes sikkerhed.

De skriver videre, at de oplever et stigende antal selvmord på grund af lav normering, flere og voldsommere overfald og sågar drabsforsøg.

Stefani Schubert har flere gange kontaktet regionsrådet i håb om at forholdene vil blive forbedret.

- Det er ikke menneskelige forhold. Det synes jeg, at de bør indse og tage seriøst, siger Stefani Schubert.

Øverst kan du se hele indslaget om forholdene på Psykiatrisk Hospital i Risskov.