Pastasalat med listeria tilbagekaldes

Der er fundet listeria i varmrøget laks, der er ingrediens i en pastasalat fra Dagrofa ApS

Gestus Pasta salat med laks tilbagekaldes efter fund af listeria. Genrefoto. Foto: Christian Liliendahl / Ritzau Scanpix

Hvis du har en Gestus Pasta med laks derhjemme i køleskabet, så skal du enten aflevere den tilbage til der, hvor den er købt, eller smide den ud.

Der er konstateret, at der er listeria i den varmrøget laks, som er en af ingredienserne i pastasalaten, og derfor har Fødevarestyrelsen udsendt en tilbagekaldelse.

Læs også Rundstykker tilbagekaldes: Kan indeholde plast

Den er solgt i MENY, SPAR, Løvbjerg og hos Min Købmand. Det gælder alle pastasalater, som har sidste anvendelsesdatoer i perioden fra den 15.11.2018 til og med 28.11.2018.

Symptomer på en infektion med listeriabakterier er blandt andet influenzalignende symptomer, feber, hovedpine og eventuelt mave-tarm problemer.

Læs også Fødevareminister til veganer: - Jeg elsker bacon

I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor den er køb – eller smide det ud.

Læs også Pædagogstuderende: Forældre skal have penge for at passe deres børn

Her kan du læse mere om listeria