Påskebilister fik fartbøder
Østjyllands Politi havde travlt med bødeblokken i påsken. Hele 317 gange blev bilister skrevet for at overtræde færdselsloven.
Der var fuld fart på de østjyske veje i påskedagene. I alt målte Østjyllands Politis færdselspatruljer 317 bilister til at køre for stærkt under dette års påske-razzia.
Det er over en tredjedel flere end samme periode sidste år, hvor politiet tog i alt 206 bilister med for meget tryk på speederen. Altså en stigning på 111 fartsyndere.
- Det er trist at vi skal have sådan en statistik, når folk i bund og grund godt ved, at det de gør her er farligt. Jeg synes det er alt for mange i forhold til at, vi har været ude og advare om kontrollerne, fortæller Kristian Thomsen fra Østjyllands Politi.
Yderligere 41 østjyske bilister blev målt med for meget spiritus i blodet. Det er samme antal som sidste år. 52 bilister blev også fanget i at køre for stærkt i politiets fotofælder.