Påsat brand i Hårup
Politiet mener, at branden i Hårup Hallen nytårsaften var påsat.
6. jan 2006, kl. 11:36
Mere end 30 dage gammel
Million branden i Hårup Hallen nytårsaften var påsat, det mener politiet. Nu leder de efter en eller flere gerningsmænd blandt de unge i området. I løbet af i dag skal politiet ud for at afhøre nogen af områdets unge om branden.
På grund af efterforskningen ønsker politiet ikke at fortælle, præcist hvordan branden er opstået, men undersøgelserne viser, at der ikke er tale om et uheld med fyrværkeri.