Pas på: Letbanen træner på vejene i Aarhus

02:00

Letbanen skal køres til, og det arbejde er nu gået i gang

Fra nu og de næste otte uger frem kører letbanen testkørsel i Aarhus.

En tur, der naturligvis giver en ny trafikal udfordring i den i forvejen belastede aarhusianske trafiksituation. Men træningen er nødvendig.

Den største udfordring lige nu er sådan set at få vores førere trænet. Det er det, vi bruger mest energi på, siger letbanedirektør Claus Rehfeld Moshøj til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Er letbanen en øjebæ? Politiker utilfreds med Aarhus' nye udseende

Især i myldretiden kan letbanen give udfordringer for trafikanterne, der skal passe meget på med eksempelvis at køre over for gult.

Når jeg får et opkald fra min sikkerhedschef sidder hjertet oppe i halsen hver gang, for jeg frygter jo, at det er fordi, vi er kørt ind i nogen. Det er ikke sket endnu, og vi håber ikke, at det sker, siger letbanedirektøren.

Har taget pænt imod nyt ansigt

Thomas Lundgren er letbanefører, og det er ham, der skal trænes til de nye forhold. Han melder, at stort set alle har taget pænt imod det nye ansigt i bybilledet. 

Læs også Letbanen i gang med afgørende testkørsler

Langt de fleste smiler og vinker, når vi kører forbi, og jeg tror, de glæder sig rigtig meget til vi kommer i gang med at køre med passagerer, siger letbanefører Thomas Lundgren.

Det kan i øvrigt tilføjes, at den stemme man vil høre i Letbanen ikke vil være Jørgen Leths til hverdag, som mange har fået opfattelsen af.

Jørgen Leth har rigtigt nok lagt stemme til Letbanen, men det er meningen, at den skal bruges på udvalgte ruter, til specielle servicemeddelelser og ved særlige lejligheder. 

Læs også Leth i Letbanens højtalere: Jeg kan skide godt lide det

I stedet er det skuespillerinden Anna Nøhr Tolstrups stemme, der vil pryde lydbilledet til hverdag. 

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig